oktober 2015 archive

THREE MUSEUMS YOU SHOULD PAY A VISIT

museum1. Trapholt (Kolding) // 2. Louisiana (Humlebæk) // 3. SMK (København)

Jeg er de seneste par år begyndt at interessere mig ret meget for kunst. Da jeg var yngre så jeg altid kunstmuseumsbesøg som noget, at jeg var tvunget til og som noget, jeg ikke helt kunne forstå interessen for. Dette har virkelig ændret sig. Jeg har dog en kæreste, som ikke helt deler min begejstring. Derfor guider jeg her til tre museer som med garanti ikke er kedelige og som burde kunne overbevise jer (eller jeres bedre halvdel) om, at kunst kan være meget andet end oldnordiske malerier og flintøkser.

Trapholt

Jeg er opvokset i Billund – ca. en halv times kørsel fra Kolding, og der er Trapholt det eneste kunstmuseum i miles omkreds. Det er dog ikke mere end tre år siden, at jeg første gang besøgte dette museum. Trapholt er en lille perle beliggende i de smukkeste grønne omgivelser langt væk fra det hele – et Louisiana i Jylland. Trapholt har særligt specialiseret sig i dansk mødeldesign og her kan i blandt andet finde Arne Jacobsens sommerhus og den fineste (picture worthy) udstilling af stole som sidenhen er blevet klassikere. En af de udstillinger som jeg særligt har været vild med var Søren Solkær og Bent Rej Face to Face, hvor de to mesterfotografer udstillede deres bedste fotografier af verdens største kunstnere inden for rockmusikken. Jeg hører mest musik fra 60’erne og 70’erne, så jeg var selvfølgelig helt oppe at køre over nærbilleder af koncertspillende Bob Dylan, The Rolling Stones, Led Zeppelin osv. Derudover kan du på Trapholt også lave din egen udstilling, hvor du vælger dine favoritværker og placerer dem sammen i et rum på en opstillet computer. Jeg elsker, når man selv kan interagere med kunsten.

Louisiana

Louisiana har de fleste nok hørt om, men det skulle altså med på listen. Selv hvis din kæreste/ven/veninde/mor ikke bliver imponeret af det, som er inde for murene, så er Louisianas udsigt et besøg værd i sig selv. Louisiana er placeret ovenpå en mindre bakke, hvilket gør havudsigten endnu smukkere. Omgivelserne er perfekte til en picnic om sommeren, så tag et tæppe med, en picnickurv – eller køb frokosten i den lækre restaurant. Der er altid noget nyt at se på Louisiana, udstillingerne skifter flere gange om året og så er stedet altså et mekka for moderne kunstnere som Peter Doig, Yoko Ono og Yayoi Kusama (nuværende udstilling). Museet har også en skøn giftshop, hvor du kan købe dansk design, bøger om mode og kunst og andre sager. Smid et mindre beløb oveni billetprisen og køb et årskort.

SMK ( Statens museum for kunst)

SMK er nok det af de ovenstående museer, som jeg har besøgt flest gange. Her er det nemlig gratis at komme ind, og der skal kun betales, hvis man vil ind og se nogle udvalgte udstillinger/installationer. På det største af de tre museer finder du kunst fra hele verdenen. Den franske afdeling indeholder b.la værker fra Picasso og Matisse, som er nogle af mine personlige favoritter. Det jeg især godt kan lide ved SMK, er de mange installationer , som virkelig får mine tanker igang. Jeg er stor fan af Elmgreen og Dragset, som er en dansk/norsk kunstnerduo, som flere gange er blevet udstillet på SMK. De er inspirerede af samfundet, individet og dets forhold til staten. Kunsten er meget virkelighedsnær. I har måske hørt om den tro kopi af en hospitalsstue, lejlighedskomplekset eller Hollywood-rummet. Disse er alle installationer på SMK lavet af Elmgreen og Dragset. Spis en let frokost eller drik en kop kaffe på den lille café og nyd den fantastiske udsigt og det smukke lys, når i kigger ud af det store glasparti.

ADD A LITTLE TURKOIS

iwanttowearturkis1. Acne Studios knit // 2. Gucci bag // 3. Maison Kitsuné skirt // 4. Georg Jensen bracelet

Denne taske har jeg vist vist jer før. Denne gang er det den turkise udgave, jeg har forelsket mig i. Farven fungerer perfekt til mørkeblå (som i outfittet ovenfor) eller til et af mine (mange) tone i tone grå/hvide outfits. Nederdelen har jeg haft kig på et par gange, og nu skal jeg nok snart tage mig sammen og få den køb. Prisen er nemlig ikke så slem. Armbåndet har jeg i forvejen og sidder fast på mit håndled hver dag. Det er et virkelig godt køb, hvis du vil have et smykke, der både passer til guld og sølv.

Indeholder affiliate

OFF-WHITE VINTAGE WOOL COAT

vintagefrakke1Vintage coat // Asos roll neck // Zara pants (similar) // Stella McCartney shoes (similar) // Chanel bag

Outfit fra i går hvor jeg havde den hyggeligste dag med min ven Nicklas. Vi var på Beau Marché for at spise og kiggede i butikker bagefter. Jeg fik luftet min nye vintage uldfrakke, som jeg købte i Svendborg. Jeg synes, at den har den smukkeste farve og så er det altså virkelig sjældent, at jeg finder en jakke i en vintagebutik, som ikke er et par størrelser for stor. I dag har jeg fri og skal ses med min savnede veninde Debbie i aften. Håber i får en skøn torsdag.

Indeholder affiliate

OFF-DAYS

offdays

Jeg har lidt nogle off-dage lige nu. Jeg orker næsten ingenting, er i et lidt dårligt humør og vil egentlig bare helst ligge derhjemme for mig selv og lytte til Adele – hun forstår mig sgu altid. Mit inspirationsniveau er heller ikke for højt, og jeg er ret meget bagud med at planlægge indlæg (i må hellere end gerne skrive, hvis i har nogle idéer). Jeg hader virkelig, når jeg har det sådan her, det er som om, at jeg bliver en helt anden person. Normalt er jeg næsten altid glad og ret sprudlende, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er et sådan menneske, som føler meget og nemt bliver påvirket af alt følelsesmæssigt. Jeg vil dog hellere have et stort hjerte, som føler alt rigtig meget end et lille hjerte, som ikke føler så meget. Så gik der vist Disney i det hér indlæg . Det kan selvfølgelig godt være, at de kortere dage har noget at sige, da jeg næsten aldrig får det sådan her om sommeren. Jeg er virkelig et sommerbarn og trives bedst, når solen skinner på mig. Jeg har i skrivende stund lige været en tur i Føtex og gået amok i slik, fordi det fortjener jeg altså. Har i andre gode råd til, hvordan man klarer den igennem sådanne dage?

1 2 3 7