SUNDAY MOVIES: WHEN SURVIVAL IS BEAUTIFUL

overlevelsesfilm1. Kon-Tiki // 2. Life Of Pi // 3. The Blue Lagoon // 4. Cast Away

De der kender mig godt ved, at jeg er fascineret af alt, hvad der har med overlevelse at gøre. Jeg drømmer lidt om at tage på en form for overlevelsestur, hvor jeg skal leve af det, som jeg finder i naturen. Dette kan måske komme som en overraskelse for nogle af jer, da det er noget, som ligger ret langt fra mit forhold til mode, men jeg har (heldigvis) mange andre interesser end det materielle. Ovenfor har jeg fundet 4 film, som alle handler om overlevelse på vand eller på en øde Ø. Udover at være underholdende er alle filmene også visuelt smukke og farverige at se på, hvilket jeg håber kan bringe lidt lys til de mørke vinterdage.

Kon-Tiki (2012)

Kon-tiki er baseret på den Oscar-vindende dokumentar af samme navn, som omhandler den rejse, som norske Thor Heyerdal tog ud på for at bevise, at det var muligt for Sydamerikanerne at sejle 8000 kilometer på en tømmerflåde for dernæst at opdage Polynesien. En virkelig smuk dansk/norsk produceret film, som næsten kun foregår på havet.

Life Of Pi (2012)

Drengen Patel fortæller historien om dengang, han overlevede efter et skibsbrud, og derefter strandede midt ude på havet i en redningsbåd med en tiger ved navn Richard Parker som hans eneste selvskab. Filmen, som er baseret på en must-read bog, vandt næsten alle tekniske priser ved Oscar-uddelingen dette år og ikke uden grund. Jeg var i hvert fald vildt imponeret, da jeg forlod biografen i 2012.

The Blue Lagoon (1980)

En film som de fleste nok har set eller hørt om. To børn strander på en øde Ø efter en ulykke, og er tvunget til at lære at klare sig selv uden hjælp fra voksne. Vi ser dem vokse op og lære om livet og sig selv uden andres forstyrrelse. Jeg kan huske, at jeg var vildt fascineret første gang, at jeg så denne film som også er gået hen og blevet en klassiker. Jeg drømte om at komme til at ligne Brooke Schields rolle Emmeline, som ifølge mig nærmest er definitionen på skønhed.

Cast Away (2000)

FedEx-medarbejderen Chuck (spillet af Tom Hanks) er en travl mand, som midt i juletiden bliver sendt ud for at løse et problem i Malaysia. Flyet han er med styrter ned, og han strander på en øde Ø. Vi følger ham i hans forsøg på at finde hjem og i jagten på overlevelse via, hvad han finder i flyet og på Øén – b.la. en Wilson volleyball, som får stor betydning for ham selv og filmen.

2 kommentarer

  1. emilie foli
    20. december 2015 at 14:17

    Du er så god til disse indlæg fine

    Svar
    • Anne Johannsen
      20. december 2015 at 15:44

      Tak smukke <3

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *