juni 2016 archive

LOOK WHO IS WEARING A SHIRT DRESS

longdressZara dress (similar) // Chanel sandals (similar) // Loewe bag // Louis Vuitton bracelet

Billeder fra i morges hvor jeg drak morgenkaffe med min ven Nicklas. Jeg nåede heldigvis lige akkurat hjem i tørvejr og har ellers brugt dagen på at ordne lidt forskellige ting i lejligheden, da jeg starter på mit nye job i morgen (mere om det senere). De af jer, som har fulgt med fra starten kan måske huske, at jeg i dette indlæg berettede, at skjortekjolen var min yndlings beklædningsdel. Det er det ikke længere. Nogle ting ændrer sig (ligesom farven på mine bryn hehe), men jeg kunne nu ikke stå for denne udgave, da jeg fandt den på udsalg inde i Zara for et par dage siden. Husk at tjekke min Trendsales ud. Jeg har nemlig lige opdateret den. I skal også huske, at i altid kan kontakte mig på annejohannsen.contact@gmail.com, hvis i er interesserede i andre sager fra min garderobe.

Indeholder affiliate

OH, THOSE SUMMER NIGHTS

skagenarmbånd1. Totême jacket // 2. Totême trousers // 3. Skagen bracelet // 4. Anna Field pumps

Jeg glæder mig seriøst som et lille barn til, at Totême starter udsalg. Jeg står især på spring for denne über cool jakke/blazer i hør og disse smukke printede bukser, som jeg allerede har prøvet. Sammen med det fineste simple sølvarmbånd fra Skagen og et par slingbacks (disse koster kun 129 kr.!) ville det være det perfekte outfit til en sommeraften.

Indeholder affiliate

SUNDAY MOVIES: DOCUMENTARIES I’VE WATCHED LATELY

dokuOkay, jeg kan lige så godt sige det fra starten, jeg elsker(!) en god dokumentar! Hvis jeg skal se en film, og ikke kan beslutte mig for genren, ender valget ofte på en dokumentar, da  jeg næsten altid er i humør til sådan én. Jeg har da også set en hel del igennem årerne og særligt på det seneste, har det ofte været en dokumentar, som jeg har valgt fremfor en fiktiv film. Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave en lille liste over dem, som jeg har set på det seneste, som jeg vil anbefale andre at kaste sig ud i – og så kan de alle (bortset fra The Girl In The River) findes på Netflix!

The Hunting Ground (2015)

Denne afslørende dokumentar tager fat på den alarmerende epidemi af seksuelle overgreb, som finder sted på amerikanske colleges – og har gjort det i lang tid. Hvordan ledelserne forsøger at skjule dem, for det de føler, er i alles bedste interesse. En virkelig skræmmende dokumentar der har fået meget omtale i USA, specielt på grund af de alarmerende tal, som dokumentaren disker op med.

The Fear Of 13 (2015)

Efter over 20 år på dødsgangen anmoder den indsatte Nick Yarris om retten til at blive henrettet, og fortæller derefter hele sin livshistorie om fortvivlelse, håb og misbrug. En virkelig stærk dokumentar, der bliver fortalt af Yarris selv. En af de bedste jeg har set længe, da Nick virkelig er en fængende fortæller, og så er social arv et emne, der interesserer mig meget.

The Imposter (2012)

En detektiv sætter sig for at løse mysteriet om den 13-årige Nicholas Barclay , som forsvandt i Texas under mystiske omstændigheder blot for at dukke op tre år senere i Spanien. En historie om bedrageri som får en til at sætte spørgsmål ved både, hvor nemt det er at snyde et helt system, men også omkring hvad der egentlig skete, da Nicholas forsvandt.

The Girl In The River (2015)

Dette års oscarvinder for bedste korte dokumentar. I dokumentaren følger vi en 18-årig pakistansk kvinde, som overlever et æresdrab forsøgt af hendes far og onkel. Dokumentaren handler i høj grad om et samfund, hvor et æresdrab virker som den eneste rigtige løsning på nogle problemer, og hvor faren og onklen mere ses som beskyttere af familien end som mordere. Jeg vil advare om stærke scener, stærke følelser og måske tårer (i hvert fald fra mig).

What Happened, Miss Simone? (2015)

Historien om den legendariske sangerinde og aktivist Nina Simone – også kaldet High Priestess Of Soul, fortalt ved hjælp af hidtil ukendte indspilninger, sjældne arkivoptagelser og dem som var tættest på hende i løbet af hendes liv. Her er garanti for en masse lækkert musik og så får man faktisk en følelse af at komme lidt tættere på Miss Simone.

MOODBOARD WITH A DASH OF COLOR

inspoPictures found on Tumblr

Jeg tænkte, at det var ved at være tid til et inspirationsindlæg (ikke et af de der “You can do it” eller “Carpe diem” af slagsen (thank god)). Jeg bruger nemlig generelt meget tid på Tumblr, som altid er en bombe af inspiration. Lige nu er det især farver som gul, rød og sort, jakker med bindebånd i taljen, jakker med bindebånd i ærmerne og velour der har fanget mit øje.

1 2 3 5