20 FACTS ABOUT ME

facts1. Jeg er altid i gang med en serie. Lige nu er jeg besat(!) af Mr. Robot, som vandt Best Television Series – Drama ved sidste Golden Globe uddeling og kan ses på HBO.

2. Min yndlingsceleb på Instagram er Taylor Swift. Læs b.la. om min passion for hende her.

3. 3 ting jeg altid har i køleskabet: ost (mindst 3 forskellige), soyamælk og oliven.

4. Når jeg er alene i lejligheden, opfører jeg mig som en 12’årig, klæder mig ud og giver den max gas til 00’er pop. Favoritterne er Paris Hilton – Nothing In This World, Mariah Carey – Heartbreaker og Jennifer Lopez – Jenny From The BlockYes I am a total weirdo.

5. 3 lande jeg vil besøge før, at jeg dør: Island, Vietnam og Brasilien.

6. Lige nu glæder jeg mig sindssygt meget til, at min far og jeg skal til Bruce Springsteen koncert d. 20 juli. Min far og jeg har generelt virkelig ens musiksmag og jeg glæder mig til, at vi skal dele oplevelsen sammen.

7. Da jeg var lille, havde jeg en underlig ting med, at jeg gerne ville lave mit eget slik. Det resulterede b.la. i flødeskumsklatter, som jeg stillede i fryseren, som jeg så gik og snackede af og hakkede vingummibamser med citronsaft og sukker, som jeg også stillede i fryseren. Selv den dag i dag har jeg en ting med at putte slik i fryseren.

8. Det jeg har aller mest af i garderoben er hvide skjorter – dog føler jeg altid, at det er noget, som jeg mangler.

9. Jeg drømmer hver nat. Fælles for alle mine drømme er, at der altid er en person (hvem det er skifter), som jeg skal finde, men det lykkes aldrig.

10. Jeg har ingen idé om, hvordan min rigtige hårfarve ser ud, da jeg har farvet mit hår siden, at jeg var 12 år.

11. Jeg må ikke vande planterne i vores lejlighed for min kæreste, da jeg engang kom til at dræbe dem alle ved at vande dem for meget. Han ringer endda nogle gange, når jeg er alene hjemme, og siger, at jeg altså ikke må vande dem. Som var det slik, han skulle stoppe et barn fra at spise.

12. Lige nu har jeg vildt meget optur over min nye flamingolampe , som jeg fandt i Tiger. Jeg elsker små humoristiske og personlige elementer, når det kommer til indretning og bryder mig generelt ikke særligt meget om helt kliniske designerhjem.

13. Jeg elsker elsker elsker genbrugsbutikker, og kan seriøst ikke gå forbi en uden at gå ind. De får mig til at føle mig som en skattejæger. Jeg har for noget tid siden lavet en lille guide her.

14. En anden ting jeg elsker, er alle former for spil, lege og konkurrencer. Jeg får altid at vide, at jeg bliver et helt andet menneske, når jeg spiller, da jeg går så meget op i at vinde. Jeg vil bare vinde, når jeg ved, at jeg er god til noget.

15. Jeg er virkelig bange for spøgelser selvom, at jeg ikke helt kan finde ud af, om det er noget, som jeg egentlig tror på. Det var så slemt i en periode, da jeg var yngre, at hvis jeg skulle være alene hjemme sad udenfor og ventede på, at en af mine forældre kom hjem, så jeg ikke skulle være alene i huset.

16. Jeg snakker og griner i søvne til stor morskab for alle dem, som har sovet sammen med mig.

17. Jeg har virkelig dårlig balance. Da jeg var yngre gik jeg faktisk hos en, som b.la. skulle lære mig at hoppe uden at falde. Seriøst pinligt.

18. Jeg bruger meget tid ude på min altan om sommeren – spørg selv dem som følger mig på Snapchat, som må være godt trætte af mine #altanlivet-billeder.

19. Jeg bliver virkelig ked af det, når folk kommer med racistiske, snæversynede og onde bemærkninger om andre mennesker, som ikke har gjort dem noget ondt. Jeg får virkelig lyst til at lave en “skal vi ikke bare alle sammen være søde imod hinanden-religion” nogle gange.

20. Facts-indlæg er faktisk noget af det, som jeg altid klikker mig ind på hos andre blogs. Lidt nysgerrig er man vel.

Se også mit andet 20 facts-indlæg her

7 kommentarer

  1. Julie
    6. juli 2016 at 15:23

    Hey, bare af interesse hvad er så idéen med at have soyamælk hvis du alligevel spiser ost? 🙂

    Svar
    • Anne Johannsen
      6. juli 2016 at 19:16

      Haha! Godt du er opmærksom (;
      Jeg kan bare virkelig godt lide smagen af soyamælk – specielt i kaffe!

      Svar
  2. HH
    7. juli 2016 at 06:52

    Godt skrevet Anne….og sjovt!

    Svar
  3. Julie
    12. juli 2016 at 08:23

    Hm hvornår vil du mon sælge de smukke solbriller der?

    Svar
    • Anne Johannsen
      12. juli 2016 at 19:52

      Ikke lige nu i hvert fald. hehe

      Svar
  4. Jensine
    21. juli 2016 at 04:42

    Jeg elsker Taylor Swift, vi skal gå imod Kanye West

    Svar
    • Anne Johannsen
      21. juli 2016 at 21:11

      Let’s start an army!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *