Archive of ‘PERSONAL’ category

20 FACTS ABOUT ME

facts1. Jeg er altid i gang med en serie. Lige nu er jeg besat(!) af Mr. Robot, som vandt Best Television Series – Drama ved sidste Golden Globe uddeling og kan ses på HBO.

2. Min yndlingsceleb på Instagram er Taylor Swift. Læs b.la. om min passion for hende her.

3. 3 ting jeg altid har i køleskabet: ost (mindst 3 forskellige), soyamælk og oliven.

4. Når jeg er alene i lejligheden, opfører jeg mig som en 12’årig, klæder mig ud og giver den max gas til 00’er pop. Favoritterne er Paris Hilton – Nothing In This World, Mariah Carey – Heartbreaker og Jennifer Lopez – Jenny From The BlockYes I am a total weirdo.

5. 3 lande jeg vil besøge før, at jeg dør: Island, Vietnam og Brasilien.

6. Lige nu glæder jeg mig sindssygt meget til, at min far og jeg skal til Bruce Springsteen koncert d. 20 juli. Min far og jeg har generelt virkelig ens musiksmag og jeg glæder mig til, at vi skal dele oplevelsen sammen.

7. Da jeg var lille, havde jeg en underlig ting med, at jeg gerne ville lave mit eget slik. Det resulterede b.la. i flødeskumsklatter, som jeg stillede i fryseren, som jeg så gik og snackede af og hakkede vingummibamser med citronsaft og sukker, som jeg også stillede i fryseren. Selv den dag i dag har jeg en ting med at putte slik i fryseren.

8. Det jeg har aller mest af i garderoben er hvide skjorter – dog føler jeg altid, at det er noget, som jeg mangler.

9. Jeg drømmer hver nat. Fælles for alle mine drømme er, at der altid er en person (hvem det er skifter), som jeg skal finde, men det lykkes aldrig.

10. Jeg har ingen idé om, hvordan min rigtige hårfarve ser ud, da jeg har farvet mit hår siden, at jeg var 12 år.

11. Jeg må ikke vande planterne i vores lejlighed for min kæreste, da jeg engang kom til at dræbe dem alle ved at vande dem for meget. Han ringer endda nogle gange, når jeg er alene hjemme, og siger, at jeg altså ikke må vande dem. Som var det slik, han skulle stoppe et barn fra at spise.

12. Lige nu har jeg vildt meget optur over min nye flamingolampe , som jeg fandt i Tiger. Jeg elsker små humoristiske og personlige elementer, når det kommer til indretning og bryder mig generelt ikke særligt meget om helt kliniske designerhjem.

13. Jeg elsker elsker elsker genbrugsbutikker, og kan seriøst ikke gå forbi en uden at gå ind. De får mig til at føle mig som en skattejæger. Jeg har for noget tid siden lavet en lille guide her.

14. En anden ting jeg elsker, er alle former for spil, lege og konkurrencer. Jeg får altid at vide, at jeg bliver et helt andet menneske, når jeg spiller, da jeg går så meget op i at vinde. Jeg vil bare vinde, når jeg ved, at jeg er god til noget.

15. Jeg er virkelig bange for spøgelser selvom, at jeg ikke helt kan finde ud af, om det er noget, som jeg egentlig tror på. Det var så slemt i en periode, da jeg var yngre, at hvis jeg skulle være alene hjemme sad udenfor og ventede på, at en af mine forældre kom hjem, så jeg ikke skulle være alene i huset.

16. Jeg snakker og griner i søvne til stor morskab for alle dem, som har sovet sammen med mig.

17. Jeg har virkelig dårlig balance. Da jeg var yngre gik jeg faktisk hos en, som b.la. skulle lære mig at hoppe uden at falde. Seriøst pinligt.

18. Jeg bruger meget tid ude på min altan om sommeren – spørg selv dem som følger mig på Snapchat, som må være godt trætte af mine #altanlivet-billeder.

19. Jeg bliver virkelig ked af det, når folk kommer med racistiske, snæversynede og onde bemærkninger om andre mennesker, som ikke har gjort dem noget ondt. Jeg får virkelig lyst til at lave en “skal vi ikke bare alle sammen være søde imod hinanden-religion” nogle gange.

20. Facts-indlæg er faktisk noget af det, som jeg altid klikker mig ind på hos andre blogs. Lidt nysgerrig er man vel.

Se også mit andet 20 facts-indlæg her

LEFT MY HAIR IN PARIS

hairH&M knit (old similar here) // Asos trousers (sold out similar here) // Loewe sunglasses // Louis Vuitton bracelet

I Paris tog jeg en ret impulsiv beslutning angående mit hår (hvilket meget sjældent sker). Jeg følte en pludselig træng til, at der skulle ske noget nyt og blev måske også lidt inspireret af alle de lækre franske kvinder, hvor denne frisure er ret så populær. Jeg har ikke fortrudt et sekund siden og hvis jeg gør, så gror mit hår heldigvis som ukrudt.

Indeholder affiliate

LEAVING FOR PARIS (AND WHAT I DID ON SUNDAY)

parisVintage jacket // Asos tee // Asos skirt // Victoria Mingot earrings

Billedet her er fra i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen med Alfred. Dagen startede med, at han havde lavet pandekager til mig, som vi spiste i solen. Derefter tog vi på loppemarked, hvor jeg fik købt jakken og øreringene på billedet. Dagen sluttede med, at vi cyklede ud til Amager Strandpark og spiste en is ved vandet. En ret perfekt dag hvis jeg selv skal sige det.

I dag er dagen, hvor Marie og jeg (endelig) rejser en tur til Paris! Måske den mest tiltrængte ferie nogensinde. Vi har begge haft meget at se til på det seneste, så det bliver virkelig dejligt, at det bare er os to og Paris indtil på søndag, hvor vi flyver tilbage til København. Jeg skal nok sørge for at få taget en masse billeder til bloggen og Instagram. Au revoir!

Indeholder affiliate

THE APRIL LOVE LIST

paris2Pictures (from the last time I visited Paris) found on my Instagram

  • At dagene bliver længere. Det giver mig en lyst til rent faktisk at lave noget og at bevæge mig udenfor. Jeg ved godt, at det stadig er lidt for koldt til at finde strandsættet frem, men når solen skinner på min vinterblege krop, så føler jeg, at der ikke er så længe til.
  • GIRLS. Okay det er måske ikke en nyhed, at jeg er ret stor fan af denne serie, men den nye sæson er altså virkelig fantastisk. Det sidste afsnit (S.5 E.6) har siddet i min krop lige siden, at jeg så det og er måske det bedste afsnit nogensinde. Jeg glæder mig allerede til i aften, når det nyeste afsnit bliver lagt ud på HBO. Opdatering: Dette afsnit var også åndsvagt godt – kom igang folkens!
  • At der kun er én måned til Marie og jeg rejser en tur til Paris. Et break er virkelig tiltrængt hos mig i øjeblikket. Jeg glæder mig til at spise lækkert mad, shoppe og bare nyde at jeg har fri sammen med en af mine bedste veninder.
  • Friske blomster. Blomster er blevet en ny (og billigere) form for impulskøb for mig og jeg er gået helt blomsteramok. Jeg bliver i godt humør, hver gang jeg kigger på dem og så giver de liv til den lille lejlighed. Den perfekte morgen er for mig et nyt magasin, en kop god kaffe og friske blomster.
  • At jeg lige har købt de pæneste spisebordsstole secondhand til ingen penge (se et glimt af dem her). Jeg har længe ledt efter nye stole (og et nyt spisebord), men er desværre ret kræsen, når det gælder møbler. Jeg har ikke rigtigt kunne overskue at skulle til at fyre en masse penge afsted efter noget, som jeg ikke var sikker på, så da jeg forleden dag cyklede forbi den mest rodede genbrugsbutik på Mimersgade og så dem stå udenfor, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og få min kæreste med hen for at se dem an. Nu mangler jeg kun bordet, som de skal stå rundt om. Sig endelig til hvis i ser noget. Det må rigtig gerne være et rundt glasbord.

1 2 3 8