Archive of ‘PERSONAL’ category

MERRY CHRISTMAS

newyearI dag er det juleaften (surprise). Min yndlingsdag på hele året. Vi skal fejre jul hos min mormor og morfar sammen med min moster, onkel og mine to små fætre. Det er altid hyggeligt, når de er med. Deres glæde og utålmodighed minder mig om mig selv, da jeg var lille, og så giver det mig en god undskyldning for også at se med, når Disneys juleshow og det sidste afsnit af julekalenderen vises. Det bliver jeg aldrig for gammel til. Derudover plejer vi altid at spille pakkeleg om eftermiddagen. Det går alle meget op i. Det er min mormor, der køber de fleste af gaverne, som dækker hele bordet på grund af det høje antal. Der gemmer sig tit skrabelodder i mange af dem, hvilke vi alle går efter, for det ville jo være forfærdeligt, hvis en af de andre sad med et lod på 100.000 kr. Det højeste jeg endnu har vundet er dog 20 kr. Måske jeg skulle ændre min strategi. Alle hjælper med at forberede julemiddagen. Vi får and, flæskesteg, brune kartofler (ELSKER), hvide kartofler, hjemmelavet rødkål, rødkålssalat, asier, brun sovs og chips. Det med at spise chips til maden er nok en jydeting, da alle mine københavnervenner kigger ret mærkeligt på mig, når jeg nævner det, men det smager seriøst godt, når man dypper dem i sovsen. Derefter spiser vi risalamande. Det er altid min morfar eller far, der får den. Ingen særbehandling der. Senere på aftenen skal der danses om juletræ. Min far er musiker og både synger og spiller guitar, min onkel spiller guitar, min morfar spiller klaver og jeg synger også, så det kan godt tage et stykke tid, når vi skal danse om juletræet, men det er heldigvis virkelig hyggeligt. Jeg ønsker mig ofte få men store gaver, så der er aldrig så mange gaver til mig under træet. Dette gør dog ikke så meget, da jeg altid får lige, hvad jeg har ønsket mig. I år ønsker jeg mig b.la en espressomaskine og et spaophold. Dream big kids. De seneste par år har jeg sluttet aftenen af sammen med nogle venner og veninder på et værtshus i Billund. Det er meget hyggeligere, end det lyder, da jeg her får nogle mennesker at se, som jeg ikke ser så tit, og så kan vi alle ønske hinanden glædelig jul. Glædelig jul derude!

GOING HOME FOR CHRISTMAS

softVintage cashmere roll neck (find similar here and here)

Jeg er i skrivende stund på vej mod Jylland. Jeg fik juleferie sent i aftes og ventede derfor med at tage hjem til i dag. Jeg glæder mig så meget til at have fri de næste fire dage og tilbringe dem med venner og familie. Vi skal spise lækker mad, spille spil, se en masse julefilm og måske bliver det også til en bytur eller to. Jeg har kun pakket behageligt tøj som min Olivia Von Halle silkepyjamas og en masse cashmeretrøjer. Det er som om, at dette hører julen til.

Indeholder affiliate

HELLO FROM THE OTHER SIDE

migAcne Studios blazer (similar) // Asos skinny scarf

 Så får i lige et kæmpe close-up af mit ansigt fra morgenstunden. Jeg er gået helt clean og har droppet make-up samt taget næsten alle mine øreringe ud. Jeg har altid synes, at dette fungerer utroligt godt til en dyb udskæring og med håret sat op, så den stil har jeg kørt et par gange på det seneste. Min kæreste er taget hjem til jul til sin familie i Jylland, så jeg er nu helt alene i lejligheden, da jeg skal arbejde til og med d. 22. Jeg kan næsten ikke vente med at komme hjem til min familie og julehygge.

Indeholder affiliate

WHAT DO YOU WANT TO SEE?

hvadvilihaCos knit // Mm6 Maison Martin Margiela shirt // Cos earrings (similar)

Lige for tiden har jeg lidt en blogging-krise. Det bliver mørkt kl. 13, og jeg har tidligst fri fra arbejde kl. 15, hvilket gør det ret svært at få taget billeder. Derudover læser min kæreste (og faste fotograf) til eksamen, så han er heller ikke til rådighed i den grad, som han plejer at være. Jeg ved ikke, om det er vinterens mørke, der har påvirket mig mentalt, men jeg føler mig heller ikke så inspireret, som jeg plejer at være. Jeg er meget perfektionistisk anlagt, så jeg har svært ved at lægge noget ud, som jeg ikke er fuldt ud tilfreds med. Det er både en styrke og en svaghed. Derfor tænkte jeg, at jeg ville høre jer, om der er noget i gerne vil have mere af på bloggen eller om i har nogle idéer til indlæg, i gerne vil se herinde? Forslag bliver taget imod med kys og kram.

Indeholder affiliate

1 2 3 4 5 8