Archive of ‘SUNDAY MOVIES’ category

SUNDAY MOVIES: FRANCES HA

franceshaFrances Ha trailer

Frances Ha var en af de dér film, som jeg vidste, at jeg ville kunne lide før, at jeg endelig fik set den. Den er nemlig blevet sammenlignet med en af mine andre favoritter – Tiny Furniture, som er skrevet af Lena Dunham. Serien Girls blev faktisk lavet udfra denne film. Anyway jeg har generelt svært ved at finde film/og serier, som omhandler kvinder på min egen alder, det er nogle gange rart at se en film, hvor du kan relatere til personerne og ved, hvad de går igennem. Dette er for mig fælles for disse to film. Frances Ha omhandler danseren Frances som bor sammen med hendes bedste veninde. De er virkelig sjæleveninder, og Frances siger endda i starten nej til at flytte sammen med sin kæreste fordi, at hun i bund og grund helst vil forny lejekontrakten med sin veninde. I mellemtiden har hendes veninde så fundet en anden lejlighed og pludselig står Frances uden tag over hovedet og så går det ellers lidt ned ad bakke derfra. En virkelig smuk, velspillet og anderledes film (filmen er i sort hvid) som rørte noget i mig, da jeg kunne se lidt af mig selv i hovedrollen (spillet af (girl crush) Greta Gerwig). Den er lige nu at finde på b.la. Netflix, så skynd jer lige ind og se den!

SUNDAY MOVIES VOL. 5

sunsay1. The Virgin Suicides // 2. Almost Famous // 3. Garden State

Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave det femte indlæg i Sunday Movies kategorien. Denne gang er det 3 film, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, og jeg har mindst set hver film 5 gange. Det er generelt svært for mig at forklare, hvorfor en film er så god, at jeg får lyst til at se den igen og igen, men hvis jeg tænker på disse 3, er ligheden et godt soundtrack, en helt unik stemning og et godt manuskript.

The Virgin Suicides (1999)

Sofia Coppolas første spillefilm som instruktør. Jeg var tryllebundet fra første gang, jeg så den. På det tidspunkt var det muligvis fordi, at min største barndomsforelskelse Josh Hartnett spillede den mandlige hovedrolle. I dette mesterværk af en ungdomsfilm ser vi 5 smukke søstres liv set igennem deres egne og nabodrengenes øjne. Pigernes forældre er meget strikse og religiøse, og holder dem indespærrede i huset i håb om, at de ikke gør noget, der går imod deres ønsker. Pigerne begynder at kommunikere med drengene i huset på den anden side, og drengene forestiller sig hvordan, at deres liv kunne være, hvis pigerne var en del af det. En utrolig smuk og stemningsfuld film med en tragi-romantisk slutning, som sætter sine spor.

Almost Famous (2000)

Almost Famous er instrueret af en af mine favoritinstruktører – Cameron Crowe. Hvis i ikke har hørt om ham, så kan jeg anbefale jer at se alle film, som han har instrueret, da jeg endnu ikke har set en, som jeg ikke kunne lide. Filmens soundtrack er mit absolut yndlingssoundtrack, da det inkluderer numre fra musikalske favoritter som Led Zeppelin, Simon and Garfunkel, Cat Stevens og Elton John. Filmen omhandler William Miller, en ung dreng som får chancen for at skrive en artikel om et nyt rockband for Rolling Stones. Han tager med dem på turné, og begår den fejl, som han har fået at vide, at man ikke må begå, han bliver venner med dem. Denne film er klart i toppen over mine yndlingsfilm, og jeg kunne næsten se den hver dag, da den altid giver mig et smil på læben.

Garden State (2004)

I kender måske Zach Braff som J.D fra Scrubs. I denne film, som han selv har instrueret, spiller han også hovedrollen Andrew, som rejser hjem til sin hjemby efter næsten et årti på grund af sin mors begravelse. Han rejste væk for at forfølge sin skuespillerdrøm, som aldrig rigtig blev udløst. På trods af dette ses han som en helt i hjembyen. Han møder Sam, spillet af Natalie Portman i en af sine mest charmerende roller, som begynder at ændre hans syn på tilværelsen. Se b.la. dette klip og bliv lidt mere forelsket i Natalie, end du muligvis er i forvejen.

SUNDAY MOVIES VOL. 4

sundaymovies41. Donnie Darko // 2. Enemy // 3. Nightcrawler

Jake Gyllenhaal er en af de der skuespillere der, ifølge mig, kun er med i gode film. Han er utrolig alsidig, og man kan i én film blive fuldstændigt forelsket i ham og en anden film være helt bange for ham. Jeg har valgt at fremhæve 3 thrillere, da jeg selv mener, at han gør det allerbedst i de dér til creepy roller.

Donnie Darko (2001)

En sindsforstyret teenager plages af syn, hvor en stor (og meget uhyggelig) kanin spiller hovedrollen. Den manipulerer ham til at lave en række forbrydelser, og han kommer længere og længere væk fra virkeligheden. Dette er en af mine absolut yndlingsthrillere. Jeg har set den et utal af gange, og den er forstyrrende og fortryllende på samme tid. Slutningen er fantastisk, og kommer meget bag på en.

Enemy (2013)

Da Adam en dag får anbefalet en film af en kollega, opdager han, at skuespilleren som spiller hovedrollen ligner ham selv på en prik. Adam bliver besat af denne skuespiller, og begynder at opsøge ham og hans bekendte for at finde ud af mere om sin dobbeltgænger. Enemy er en film fuld af tegn og metaforer, og hjernen kører virkelig på højtryk, når man ser denne film. Slutningen er en af de mest analyserede og omdiskuterede i nyere tid.

Nightcrawler (2014)

Den nyeste thriller i rækken omhandler Louis Bloom. Da han en dag bliver fanget midt i et trafikuheld, opdager han, at der er penge i at være den første til at filme en ulykke. Han beslutter sig for at starte sin egen virksomhed i dette felt, og bliver undervejs så draget af denne beskæftigelse, at hans morale slår helt fra. En virkelig skræmmende film som tager os med bag arbejdet i at være en kriminaljournalist. Filmen inkluderer nogle af de mest psykologiskforstyrrende scener, som jeg nogensinde har set, og slutningen på denne film er også en, man ikke glemmer foreløbigt.

SUNDAY MOVIES VOL. 3

sundaymovies3 copy1. Before trilogy // 2. The Spectacular Now // 3. Eternal Sunshine Of A Spotless Mind

Det er Sommer, og der er kærlighed i luften. Derfor har jeg denne gang valgt at fremhæve tre af mine favoritter inde for Chick Flick genren. Jeg er ikke så meget til de der rosenrøde kærlighedsfilm, jeg kan godt lide, at romantiske film har et realistisk præg, derfor har jeg valgt de ovenstående.

Before Sunrise (1995), Before Sunset (2004), Before Midnight (2013)

Historien om Jesse og Celine der møder hinanden på et tog, og beslutter sig for at tilbringe en nat sammen i Wiens gader, Hvilket leder til en romance, som de aldrig glemmer. De tre film i serien er lavet med ni års mellemrum. Det er de samme skuespillere, de er bare blevet ni år ældre ligesom i filmene. Disse film er lavet på en helt unik måde, da princippet  er to mennesker, som har en samtale i halvanden time per film. Jeg var fuldstændig fanget af alle tre og både græd og grinte. Toeren er dog min favorit, da stemningen er noget helt specielt.

The Spectacular Now (2013)

Sutters (skolens populære selvsikre dreng) liv ændrer sig, da han en morgen vågner på plænen af det hus, hvor Aimee (den stille pige som han aldrig har lagt mærke til) bor. Hun bliver hans projekt, men han begynder at få følelser for hende undervejs. Handlingen lyder muligvis som noget, man har set før, men der er meget mere til filmen, end hvad jeg her fortæller. Jeg kan afsløre, at en af filmens sidste scener, fik mig til at bryde fuldstændig sammen, og så handler filmen egentlig bare om, at ikke alle som ser ud til at have det perfekte liv, har det så godt med sig selv indeni.

Eternal Sunshine Of A Spotless Mind (2004)

Joel opdager at hans ekskæreste Clementine, har fået ham slettet fra hendes hukommelse på en klinik. Da han stadig elsker hende, og ikke kan glemme hende, beslutter han sig for at få lavet det samme indgreb. Minderne bliver slettet baglæns sådan, at de dårlige fra deres brud bliver slettet først, men da vi kommer til de gode minder, beslutter han sig for, at han ikke vil glemme hende. Dette er min absolut yndlingsfilm. Jeg har set den gud ved hvor mange gange, og jeg kunne næsten se den hver dag. Manuskriptet er utroligt velskrevent, soundtracket er velvalgt, og så er skuespillet helt i top. Jeg har i hvert fald fældet mange tårer, og kommer helt sikkert til at fælde flere til denne film.

1 2 3